Vil du gerne lære mig bedre at kende? Både som menneske og healer?

Så er dette skriv til dig.

Rigtig god læselyst!

Jeg passer på dine grænser 

At sige nej. At lytte til mig selv. At følge min intuition. Det har langt fra altid været forbundet med noget positivt. Snarere tværtimod. For hvis jeg sagde nej. Hvis jeg lyttede til mig selv. Hvisjeg handlede ud fra, hvad der føltes som det rigtige for mig. Så var jeg egoistisk og selvoptaget. Et dårligt menneske, der ikke havde forstået, hvad livet drejede sig om. For meningen med tilværelsen måtte jo være at ofre alt for andre. Altid sætte andres behov før mine egne. For kun på den måde ville jeg kunne bevise overfor andre, at jeg var et godt og elskværdigt menneske. Samtidig havde jeg den overbevisning, at der helt sikkert var andre mennesker, der var nået “længere” på udviklingsvejen, havde mere livserfaring og en bedre kontakt til “den åndelige verden” (den spirituelle dimension af livet), og som derfor ville være bedre til at vurdere, hvad der var det bedste for mig at gøre i en given situation. Svarene måtte søges udenfor mig selv. Jeg kunne ikke betros de vigtige beslutninger i mit eget liv. Det var jeg fuldstændig overbevist om. Så jeg sammenlignede mig med andre -og kom hver eneste gang til den triste konklusion, -at de var bedre mennesker, end jeg selv var. Mit lave selvværd resulterede i, at jeg blindt lod mig lede af diverse selvudråbte guruer og dogmer, som florerede i diverse spirituelle miljøer. Det gik så vidt, at jeg en dag slog op med min dejlige kæreste, efter en konsultation med en clairvoyant, der mente at vide, at Christian og jeg ikke passede sammen. Samme dag. Jeg gik direkte fra konsultationen og hjem til Christian og slog op.

Jeg tog fejl

Heldigvis blev den oplevelse et afgørende wake-up-call for mig. For hvad pokker var det lige for nogle antagelser jeg levede mit liv efter? Og var det måske ikke mig, der selv til enhver tid er i stand til at vurdere, hvem jeg passer sammen med? Det tror jeg da nok, det er! Og derfor er Christian og jeg nu sammen på 12. år, og jeg kan ærligt sige, at jeg aldrig har været lykkeligere. Faktisk bliver jeg mere og mere forelsket i den skønne mand for hver eneste dag, der går. Og aldrig siden dengang, har jeg overladt beslutninger i mit eget liv til andre. Store som små. Nu finder jeg selv svarene. Uanset, hvor lang tid det så tager. For det er mit liv. Og det er mig, der skal leve med konsekvenserne af de valg, jeg træffer. Derfor skal beslutningerne være mine og kun mine. Samtidig har jeg opdaget, at når jeg vælger at stole på min egen mavefornemmelse, min egen intuition, og gøre det, der føles rigtigt for mig. Ja, så går livet fra at være en lang sej kamp til at være fyldt med overskud, glæde og taknemmelighed. Og når jeg trives, ja så har jeg pludselig også mulighed for at byde ind med hjælp, støtte og kærlighed til mine omgivelser. På en helt autentisk måde. Hvor jeg ikke slider mig selv op.

Svarene findes indeni

Jeg har set rigtig mange eksempler på, at mennesker søger svarene udenfor dem selv og lægger store som små beslutninger i andres hænder. Fordi de ikke har troen på, at de selv ved, hvad der er bedst for dem. De tør ikke stole blindt på deres egen mavefornemmelse. Eller også tror de fejlagtigt, at de ved at konsultere en udefra, kan komme hurtige og lettere derhen, hvor de gerne vil. I min optik er den strategi meget forfejlet. Ja, faktisk direkte skadelig. 

Min opgave som healer

Derfor mener jeg også, at min vigtigste opgave som healer er, at støtte dig i at sætte egne grænser. At hjælpe dig til at mærke dig selv. At give dig en oplevelse af, at du trygt kan stole på din egen indre vejledning. Og at ingen. Jeg siger det lige igen, for det her er vigtigt. Absolut ingen andre end dig selv, ved bedre, når det kommer til, hvad der er det rigtige for dig i dit liv. 

Du får nøglen

Derfor får du intet quickfix hos mig. For du skal ikke blive afhængig af min vejledning. Du får noget, der er endnu mere værdifuldt. Du lærer at lytte til dig selv. Og du får støtte til at følge din egen indre vejledning. Jeg bidrager gerne til processen ved at formidle, hvad jeg oplever og fornemmer under healingen, men kun hvis du ønsker det. Og du skal kun bruge det, som du mærker, giver mening for dig. 

Jeg bliver dit vidne

Kender du følelsen af at blive genkendt af en gammel ven/veninde/klassekammerat/pædagog/lærer/kollega? Pludselig står man der i gågaden, og så kommer der en person hen, som du engang havde en hverdag sammen med. En som har genkendt dig på lang afstand, og som med et stort smil på læben siger: “Gud hej. Hvor er det sjovt lige at støde på dig her. Hvordan går det?” Jeg havde sådan en oplevelse for ikke så længe siden. Jeg mødte min gamle børnehavepædagog. Og det første hun sagde til mig var: “Ej Maria. Du ligner jo fuldstændig dig selv”. Hendes ord rørte mig dybt. For hun kunne se MIG. Selv efter alle disse år, var hun ikke i tvivl om, at det var MIG, hun stod overfor. Det var en kærlighedsgave, jeg ikke havde forventet. Og min egen reaktion overraskede mig en del. For hvorfor blev jeg så rørt over, at min gamle børnehavepædagog kunne kende mig her mere end 15 år senere? Det gjorde jeg, fordi det mindede mig om, at jeg dybest inde. Helt inde i min kerne. Er den samme. Min kerne. Min sjæl. Min essens. Den er urørlig. Den er usårlig. Den er evig. Den er lysende. Den er kærlig. Den er MIG. Den erkendelse har været helt ubeskrivelig vigtig for mig. Især når livet har været hårdt. Og livets vej har føltes som en lang sej kamp gennem en endeløs ørken. Der. Når det hele ser mørkest ud. Lige der handler det om at finde ind til kernen. Den del af dig, der ikke er til at rokke. 

Jeg har mærket livet

Jeg blev for lidt over et år siden ramt at stressudløst panikangst. Det er uden sammenligning det hårdeste stormvejr, livet endnu har budt mig. Og det på trods af, at jeg har levet med en kronisk sygdom det meste af mit ungdoms-og voksenliv. Aldrig før har jeg været så meget sat skakmat. Aldrig før har jeg følt mig så hjælpeløs. Aldrig før har jeg været så bange. Aldrig før har jeg tvivlet så meget på mig selv. Og på livet. Det kastede mig ud på åbent hav, hvor bølge efter bølge ramte mig med orkanstyrke. Jeg blev hvirvlet rundt. Og jeg var sikker på, at jeg aldrig ville finde en tryg havn igen. Jeg var sikker på, at jeg var på vej til bunds. 

Det vigtigste I livet er at blive set

Det var jeg heldigvis ikke. For jeg havde gode folk omkring mig, der hver eneste dag, mindende mig om, hvem jeg inderst inde er. Der hjalp mig til at finde tilbage og ind til min kerne. Mit sande jeg. Der, hvor min kilde til endeløs styrke, lys og kærlighed findes. De troede på mig, når jeg ikke selv gjorde. De så MIG, når jeg ikke selv var i stand til det. Og det gjorde hele forskellen. Det gjorde, at jeg stille og roligt fandt “hjem” til mig selv igen. Min egen tro og tillid til mig selv og mine evner voksede gradvist, og idag har jeg reddet stormen af. Jeg har fundet sikker havn. Og hver eneste dag minder jeg mig selv om, hvor den havn findes. Hver eneste dag er jeg taknemmelig for at have fundet “hjem” på ny. Derfor ved jeg, hvor vigtigt det er, at blive set. At blive troet på. At blive genkendt, som den du er dybest inde. Ikke bare på overfladen. Helt dybest inde. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at have et vidne. Et vidne, der ser og er med på rejsen hele vejen. Et vidne, der støtter og anerkender de skridt du tager, hver eneste dag i retning af forandring. Et vidne, der hepper på dig, når stigningen bliver stejl, og det hele virker som en endeløs kamp. 

Jeg tror på DIG

Og netop derfor vil jeg gerne være DIT vidne. For jeg vil gerne hjælpe med at fejre dig og den vej, du går. Og jeg lover dig, at du hos mig vil blive genkendt gennem hele processen. Og at jeg altid vil støtte dig i at opnå en dyb kontakt til dig selv, og en tillid til, at du er på rette vej. Jeg kender ikke din vej. Jeg har ikke sandheden. Jeg er ingen guru. Til gengæld er min tro på dig urokkelig. Og jeg har fuld tillid til, at du med den rette opbakning, støtte og anerkendelse, nok skal finde frem til den nærmeste havn, uanset hvor høje bølgerne bliver. 

Jeg giver plads til DIG

Når det kommer til personlig udvikling, så var jeg længe af den opfattelse, at jo “hårdere” vi kunne gå til “systemet” og jo“dybere” vi kunne gå til sessionerne, jo bedre. Der skulle bare fuld fart på. Det kunne jeg da sagtens holde til. For der skulle ske noget. Jeg skulle mærke noget. Jeg skulle videre på min vej mod at blive den bedste udgave af mig selv. For det var målet med tilværelsen. Konstant udvikling. Og det var mit ansvar hele tiden at finde og arbejde med de områder i mig selv, som ikke levede op til idealet om det spirituelt oplyste menneske. I mange år troede jeg, at dette var vejen frem. Så jeg pressede mig selv til det yderste på alle fronter. Og jeg sørgede for, at jeg i videst mulige omfang var i fuld kontrol med alt, hvad jeg gjorde, sagde, tænkte og følte. Og jeg dømte mig selv vanvittig hårdt, hvis jeg ikke overholdte de helt uopnåelige og umenneskelige krav og forventninger, som jeg havde sat op for mig selv og mit liv. Jeg var min egen værste kritiker, og det gennemsyrede hele min tilværelse – også når det kom til spiritualitet og den åndelige side af livet. Den tilgang til livet medførte en arrogance og en afstandstagen til andre mennesker. Jeg følte mig enormt ensom og ude af trit med mine jævnaldrende. Jeg turde ikke give slip. På noget som helst. Så jeg holdt min krop, sind og ånd i et jerngreb. 

Heldigvis mødte jeg Christian 

Min totale modsætning. Og jeg faldt pladask for ham. Christian er fantastisk til at mærke sig selv og sine egne behov. Han sætter altid sig selv først. Han er enormt rummelig overfor andre mennesker, og livet er i hans optik ikke sort/hvidt men har mange farver. Og det skal leves til fulde. Vi skal have en fest, mens vi er her. I kan nok godt forestille jer, at det til at begynde med, slog mange gnister mellem os, når vores meget forskellige verdener og livssyn tørnede sammen. Og i starten var jeg sikker på, at det var min opgave, at “redde” Christian og få ham til at “vågne op” og indse, at han skulle ændre sin tilgang til livet. 

Jeg tog fejl IGEN

For det var jo lige omvendt. Det var mig, der skulle “vågne op”. Det var mig, der istedet for at “fikse” Christian (og resten af min omverden) trængte til at kigge indad, og undersøge, hvorfor Christians valg og livssyn provokerede mig så meget, som de gjorde. Og da jeg valgte den tilgang til parforholdets udfordringer, åbnede der sig en helt ny og fantastisk virkelighed for mig. Jeg blev klar over, at de sider ved Christian, som får mig helt op i det røde felt, er de sider af mig selv, som jeg endnu ikke har adgang til. WOW. Sikke en øjenåbner. Tyg lige på det engang. Nu giver det jo mening, hvorfor jeg forelskede mig i ham. For han kan hjælpe mig med at åbne min verden op. Han kan udvide min horisont og mit perspektiv. Han gør min verden større hver evig eneste dag. 

Et autentisk liv

Og heldigvis holdt Christian stand, så jeg havde tid til at få denne vigtige læring med. At jeg i mødet med Christian har muligheden for at leve livet fuldt og helt. Et autentisk liv, hvor vi taler åbent om tingene og står ved, hvad der ligger bag en given reaktion. Når jeg bliver sur eller ked af noget, som Christian siger og gør, så ville jeg tidligere have skældt ham ud og/eller have trukket mig. Nu fortæller jeg istedet, hvad det er, der bliver ramt i mig, og beder om hjælp til at hele det sår, som sjældent har noget med Christian at gøre, men som stammer fra fortiden. Fra oplevelser tidligere i livet.

Vi kan glemme, men vores “system” husker 

Vi har dem allesammen. Oplevelser eller traumer fra tidligere i vores liv, som påvirker vores følelser, tanker og handlinger hver eneste dag. Spørgsmålet er, om vi opdager, hvad der sker, eller om vi føler os fanget i et mønster/en situation, der bliver ved med at gentage sig, og som vi ikke ser ud til at kunne finde en løsning på. Endnu – får jeg lige lyst til at indskyde. For det er gået op for mig, at fuld kraft og fuld fart frem, langt fra altid er det, der i sidste ende får dig længst i forhold til dine ønsker og drømme. Heller ikke når det kommer til at modtage healing. Derfor gør jeg en dyd ud af at mærke efter, og være tro mod de signaler jeg får fra dig og dit energisystem. Og jeg går ikke længere, end energien tillader. Jeg moser ikke bare på. 

Jeg arbejder blidt og nænsomt med hele dig 

For hos mig ser vi på personlig udvikling med en blid og nænsom brille på. For hvor jeg før så sårbarhed som en svaghed, ved jeg nu, at det i virkeligheden er en af de største styrker vi har. For når vi tydeligt kan mærke os selv. Vores krop. Vores grænser. Vores intuition. Ja, så kan vi forme vores liv, som vi ønsker, at det skal være. Og vi er i stand til at bidrage positivt til vores omverden ud fra et sted, hvor vi føler overskud. Og så bliver det pludselig en win-win-situation for alle parter. 

Din sårbarhed er din største styrke

Derfor er der hos mig også plads til at være sårbar. Til at vise følsomhed. Til at lade paraderne falde og sige tingene, som de er. I dette rum er vi autentiske. Tro mod os selv og det, vi mærker. Hos mig sænker vi tempoet. Vi tager os god tid. Vi slapper af, mærker efter og giver slip. Vi giver os hen til energien. Den kærligste energi, du kan forestille dig. En energi, der aldrig dømmer. Men som rummer og elsker hele DIG. Fuldstændig uden forbehold. Her kan du trygt sprede vingerne, og flyve ligeså højt du ønsker. For her hos mig er der højt til loftet, og plads til HELE dig.